advertorial

Red regnskoven! Ja, fint. Men det er lettere sagt end gjort.

Hvorfor må vi redde regnskoven?

At der er brug for at gøre noget, er der vel næppe nogen, der er i tvivl om. Eller? Det virker i hvert fald, som mange magthavere ikke synes, det er så vigtigt et emne. Enten fordi de synes, at regnskoven er langt væk og derfor uvedkommende, eller fordi de ser fordele ved den fortsatte eksploitering af regnskoven. Det kan skyldes, at man ikke helt har forstået regnskovens betydning for jordens biologiske diversitet og betydning for det globale miljø og klima.

Lad os få lidt fakta på bordet. Regnskoven dækker kun 7-10 % af landjorden, men den indeholder halvdelen af alle verdens arter. Vi har endnu ikke oversigt over, hvor mange arter der findes i regnskoven, der opdages løbende nye arter, alt efter som vi bevæger os dybere og dybere ind i junglen. Mange arter vil forsvinde, inden vi overhovedet har nået at opdage, at de fandtes.

 image

Amazonskoven er klart den største regnskov på kloden. Skoven er så stor, at den skaber sit eget klima og sit eget vejr. Jo mere vi rydder af Amazonas skove, jo sværere vil skoven have ved at opretholde sit klima. Det vil betyde, at det kommer til at regne betydelig mindre, ja Amazonas kunne i teorien blive forvandlet til ørken, som det er sket med Sahara. Hvilke konsekvenser det vil få for de globale vejrsystemer og det globale klima, kan vi ikke helt vide, men at det bliver til det værre, er der ikke tvivl om.

Hvad kan jeg gøre for at redde regnskoven?

Så der må handles nu! Men hvad kan lille jeg gøre mod ligegyldigheden og profitmageriet? Nej, der findes ikke det menneske, der kan redde regnskoven. Men jo flere som gør en indsats, jo større er chancen, for at vi kan vende udviklingen.

Det man kan gøre, er at støtte organisationer, som kæmper for at bevare regnskovene, fx Verdens Skove. Man kan blive medlem af Verdens Skove, købe regnskovscertifikater, blive frivillig eller helt enkelt handle i deres butik. Ethvert bidrag, stort eller småt, gør en forskel.